Nye AI anbefalinger til grundskole, ungdoms- og voksenuddannelser
Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler anbefaler, at elever klædes på til brug i AI, som en del af deres uddannelsesforløb. Hvis anbefalingerne skal blive en realitet kræver det efteruddannelse af underviserer ifølge DGS og Malene Grandjean.
Maj 2023 nedsatte børne- og undervisningsministeren en ekspertgruppe, som skulle give anbefalinger til, hvordan prøver på grundskole, ungdoms og voksenuddannelser fremadrettet kan tilrettelægges, for at undgå snyder ved hjælp af ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. I april i år udkom deres rapport.
Ekspertgruppen selv påpeger at stort fokus på snyd og kontrol heraf er uhensigtsmæssigt for læringsmiljøet. Fokus skal derfor gå fra snyd over til fokus på læring og værktøjer for at fremme elevernes kritiske og analytiske tilgang til teknologierne. De anbefaler i stedet at integrere brug af teknologien, såsom kunstig intelligent, i undervisningen, når det giver fagligt mening og tilfører merværdi til elevernes udvikling af viden og færdigheder, teknologi er nødvendigt og produktivt.
Ekspertgruppen anbefaler derfor, at ledelsen på den enkelte skole sætter fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring. Det skal gøres til et strategisk indsatsområde allerede nu og inddrages i alle læreres daglige arbejde med undervisning på skolen.
Konkret skal eleverne i folkeskolen lære at anvende kunstig intelligens på en fagligt og pædagogisk hensigtsmæssig måde, i takt med at de tilegner sig flere basale færdigheder. Kunstig intelligens vil derfor fylde væsentligt mindre i indskolingen, mens det i højere grad kan anvendes i undervisningen i udskolingen.
På gymnasiale uddannelser bør kunstig intelligens indgå i sammenhæng med de gymnasiale uddannelsers fokus på digital dannelse. Det er vigtigt, at der i et fag sker en løbende
indfasning af forskellige tilgange til kunstig intelligens gennem fagets forløb.
FVU- og avu: Det vil være oplagt at anvende kunstig intelligens i prøver såvel som undervisning, da det allerede er en del af kursisternes virkelighed. Det er dog muligt at gå til prøve på en voksenuddannelse uden at have modtaget undervisning. Der kan derfor være en udfordring i at sikre kursisternes kompetencer i at
anvende dem reflekteret.
Anbefalingerne møder opbakning fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der pointere at eleverne allerede bruger det, men mangler kompetencerne til at bruge det hensigtsmæssigt. "[...] Samtidig skal vores lærere vide langt mere om kunstig intelligens, end de gør i dag, og det kræver midler til efteruddannelse" siger Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Malene Grandjean Fhv. vicedirektør, Nordvestsjælland Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, er også positiv over de nye anbefalinger. Hun pointerer dog i en artikel i altinget, at underviserne ikke er rustet til at udføre anbefalingerne.
Grandjean skriver, at der er et påtrængende behov for omfattende efteruddannelse af lærere, så de kan levere denne undervisning med faglig dygtighed. Og der er behov for, at eksterne teknologisk kyndige leverandører også evner at udvikle læringsforløb med afsæt i en pædagogisk tilgang, der er tilpasset målgruppen.
Det kræver imidlertid en samlet indsats fra både politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og teknologileverandører for at sikre, at den næste generation er udstyret til at møde fremtidens udfordringer med tillid.
Ekspertgruppen selv påpeger at stort fokus på snyd og kontrol heraf er uhensigtsmæssigt for læringsmiljøet. Fokus skal derfor gå fra snyd over til fokus på læring og værktøjer for at fremme elevernes kritiske og analytiske tilgang til teknologierne. De anbefaler i stedet at integrere brug af teknologien, såsom kunstig intelligent, i undervisningen, når det giver fagligt mening og tilfører merværdi til elevernes udvikling af viden og færdigheder, teknologi er nødvendigt og produktivt.
Ekspertgruppen anbefaler derfor, at ledelsen på den enkelte skole sætter fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring. Det skal gøres til et strategisk indsatsområde allerede nu og inddrages i alle læreres daglige arbejde med undervisning på skolen.
Konkret skal eleverne i folkeskolen lære at anvende kunstig intelligens på en fagligt og pædagogisk hensigtsmæssig måde, i takt med at de tilegner sig flere basale færdigheder. Kunstig intelligens vil derfor fylde væsentligt mindre i indskolingen, mens det i højere grad kan anvendes i undervisningen i udskolingen.
På gymnasiale uddannelser bør kunstig intelligens indgå i sammenhæng med de gymnasiale uddannelsers fokus på digital dannelse. Det er vigtigt, at der i et fag sker en løbende
indfasning af forskellige tilgange til kunstig intelligens gennem fagets forløb.
FVU- og avu: Det vil være oplagt at anvende kunstig intelligens i prøver såvel som undervisning, da det allerede er en del af kursisternes virkelighed. Det er dog muligt at gå til prøve på en voksenuddannelse uden at have modtaget undervisning. Der kan derfor være en udfordring i at sikre kursisternes kompetencer i at
anvende dem reflekteret.
Anbefalingerne møder opbakning fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der pointere at eleverne allerede bruger det, men mangler kompetencerne til at bruge det hensigtsmæssigt. "[...] Samtidig skal vores lærere vide langt mere om kunstig intelligens, end de gør i dag, og det kræver midler til efteruddannelse" siger Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Malene Grandjean Fhv. vicedirektør, Nordvestsjælland Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, er også positiv over de nye anbefalinger. Hun pointerer dog i en artikel i altinget, at underviserne ikke er rustet til at udføre anbefalingerne.
Grandjean skriver, at der er et påtrængende behov for omfattende efteruddannelse af lærere, så de kan levere denne undervisning med faglig dygtighed. Og der er behov for, at eksterne teknologisk kyndige leverandører også evner at udvikle læringsforløb med afsæt i en pædagogisk tilgang, der er tilpasset målgruppen.
Det kræver imidlertid en samlet indsats fra både politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og teknologileverandører for at sikre, at den næste generation er udstyret til at møde fremtidens udfordringer med tillid.
.ashx?h=159&iar=0&w=903&hash=536A7B5D861DD75A59E3C30E89592FA0)